Tilskudsregler ved flytning fra kommunal til privat tandlæge
Spørgsmål:
Jeg har længe overvejet at flytte vores børn (11+13 år) til en privat tandlæge, da jeg synes der går alt for længe mellem besøgene (over 1 år) og hvis der opstår et problem, er det næsten umuligt at få en tid 🙁
Nu har skoletandplejen lavet en ny struktur, så børnene kun kommer til undersøgelse hver 15-16 måned. Jeg synes det er meget vigtigt at der tænder undersøges, især nu hvor de næsten kun børster selv.
Hvordan er tilskudsreglerne ved flytning til privat tandlæge ?
Mvh.En bekymret mor
Svar:
Kære bekymret mor
For børn og unge under 16 er der frit valg til privat tandlæge med en egenbetaling på 35 %, det vil sige at kommunen yder tilskud på 65 %. For børn og unge på 16 og 17 år er der frit valg af tandpleje uden nogen egenbetaling. Der skal altid laves en aftale med kommunen inden skiftet. Henvend dig til den kommunale tandpleje i jeres kommune.
Du kan læse mere frit valg af tandpleje ved at klikke her.
Håber du kan bruge mit svar.
Med venlig hilsen
Tandlæge Joan Olsen
Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder
Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.
Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser