Kæmpe hul efter fjernet visdomstand
Spørgsmål:
Hej
Jeg har lige været hos tandlægehøjskolen i københavn hvor jeg fik fjernet den nederste visdomstand pga. betændelse. Jeg fik fjernet mine sting for 4 dage siden og har ikke set omfanget før nu hvor jeg blev meget chokeret over at der var et kæmpe hul. Det er så dybt at jeg vil mene at der ved lethed kunne komme madrester ned i hullet. Er det normalt? Hullet er ikke bare en fordybning men et rigtig hul, som om tanden lige er fjernet.
Hilsen Mia
Svar:
Kære Mia,
Ja det er helt normalt. Det vil med tiden helt forsvinde, i og med at tandkødet og knoglen heler. Men der har nok været manglende kommunikation fra din behandlers side af, siden du ikke er informeret bedre om forløbet. Men man er altid velkommen at henvende sig igen ved tandlægeskolen, hvis der opstår nogle problemer.
Håber du kan bruge mit svar.
Med venlig hilsen
Tandlæge Joan Olsen
Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder
Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.
Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser
Hvad gør man med det mad der kommer bed i hullet , det er ret irriterende det sidder der ??
Hej Michael,
Man bør være forsigtig den første tid og undgå at irritere såret, spise i den anden side i 14 dage og skylle munden regelmæssigt, dog ikke det første døgn. Er uheldet ude bør man gå til sin tandlæge for at få det skyllet væk.
Vh
Joan Olsen
Tandlæge
Jeg undrer mig bare stadig over hvorfor, man har dette hul? Hvorfor blev det ikke syet til, da man alligevel blev syet sammen? Har selv lige fået fjernet en i undermunden og det tager meget fokus at skulle passe på med madrester og at det kan komme til at lugte. På forhånd tak 🙂
Man kan ikke sy over hullet hvor tanden har siddet. Der vil altid være et slags krater når tanden er fjernet og det skal gro nedefra og op.
Mvh
Joan Olsen
Tandlæge
Det er nu 12 dagen siden at jeg fik fjernet -6, og fik efter få da konstateret “dry socket”
Dette er så blevet behandlet med nellikeolie af 4 omgange over 8 dage. Det bliver da også bedre men jeg har stadig ondt og det dunker ofte kraftigt ned i såret…
1: Er det normalt at dry socket skal tage så lang tid?
2: Hvor længe kan man fortsætte med nellikeolie
3: Såret er stadig ret stort, cirka halv størrelse af den oprindelige størrelse, er det normalt at det ikke er lukket endnu?
Håber I kan hjælpe, for jeg begynder at blive en anelse bekymret over de vedvarende smerter og det stadig store sår.
Kære Noe,
Jeg kan godt forstå din bekymring. Dry socket er typisk en smertefuld affære. Det er helt normalt at smerterne varer ved i et par uger.
Årsagen til en dry socket er, at den blodsamling i alveolen/hullet er mistet, hvilket gør at nerveende i knoglen er blottet og forårsager smerte. Dette afhjælpes med eugenol/nellikeolie. Det er normalt at hullet er længere om at gro sammen.
Så ingen grund til bekymring, tålmodighed og smertestillende er hvad der skal til.
Med venlig hilsen
Joan Olsen
Tandlæge
Hejsa,
Hvor lang tid kan man forvente at der går før at hullet, hvor visdomstanden engang sad, gror til? Eller blot bliver mindre dybt? Jeg er med på at såret heler nedefra, men hvor lang tid bør man forvente?
Mvh. Christoffer
Hej Christoffer
Det kan godt tage et 1-2 måneder indtil der er lukket helt.
Venligst
Joan Olsen
Tandlæge
Hej! Jeg fik fjernet en visdomstand i undermunden i slutningen af august, og jeg har stadig en fordybning/et hul der hvor tanden engang sad. Det er 4 måneder siden, bør jeg være bekymret?
Havde en betændelse som blev behandlet med pencillin, men hverken dry socket eller andre umiddelbare komplikationer..
Dog virker det ikke til at lukke helt?
Hej
Jeg fik min visdomstand -8 opereret ud i onsdags og har haft virkelige voldsomme smerter som har gjort at jeg ikke kan være nogen steder medmindre jeg fylder mig med smertestillende.
Jeg har kigget mig ind i munden og kan se at hun har syet mit hul til med tandkødet. Hvis dette giver mening. Der er Intet hul at se da hun har syet det sammen. Er dette normalt ? Og hvis der er tale om en dry socket så skal hun åbne såret for at komme til at se hullet. Virker ikke rigtigt.
Er gammel klinikassistent og har ikke set at man lukket et hul på den måde før.
Vh kristina
Hej, jeg fik fjernet en visdomstand kirurgisk i undermunden for omkring 4 uger siden nu. Det er gået fint med helingsprocessen. Jeg har dog for et par dage siden lagt mærke til en stenhård knob eller udbulning ved siden af den nu fjernet visdomstands, den sidder lidt under tungen.
Den er lidt øm når jeg rør ved den med tungen/finger.
Jeg har ringet til egen tandlæge, og de siger at det nok er noget arvæv.
Jeg er bange for at det potentielt kan være noget farligt.
Håber jeg kan få svar på mit spørgsmål
Vh Oscar