Komplikationer efter rodbehandling. Hvem betaler?
Spørgsmål:
Jeg har fået lavet en rodbehandling i min tand og da denne begyndte at smuldre, fik jeg lavet en krone i stedet (i februar måned 2009). Nu har jeg så fået en infektion i samme tand, som er udviklet sig til en stor tandbyld. Det har været utroligt smertefuldt og været på pencilinkur og smertestillende. Jeg har i dag (d. 7/9-09) været hos tandlægen og får af vide at det er en tandrodsbetændelse. Jeg har nu undersøgt på Netdoktor, hvad dette skyldes og der står at årsagen til tandrodsbetændelse er, at der fortsat gemmer sig dødt væv og dermed bakterier i rodkanalens kringelkroge. Det vil så sige at tandlægen i tidernes morgen ikke har lavet min rodbehandling godt nok. Kan det så være rigtigt at jeg skal betale for en tandrodsbehandling, eller nærmere operation??? Det er da dem der ikke har udført deres håndarbejde godt nok, hvilket skyldes mit problem i dag. Der må da være en form for garanti. Håber i kan besvare mit spørgsmål. Med venlige hilsner f
ra en frustreret Sisse…
Svar:
Kære Sisse,
Der er som regel ingen garanti på tandbehandling. Din tandlæge har sandsynligvis lavet sit arbejde ordentligt, men der er grænser for hvor vi kan nå med vores instrumenter. Der er én til flere hovedkanaler i rødderne alt efter hvilken tandtype vi taler om. Og der findes desuden disse små bikanaler hvor vi ikke kan nå hen med rodfilen. Nogle gange er det så uheldigt at der kommer infektion i dem. Den eneste måde man kan nå hen til dem er via denne lille rodoperation.
Håber du kan bruge mit svar.
Med venlig hilsen
Tandlæge Joan Olsen
Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder
Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar igennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.
Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser
Ang. tandrodsbehandlinger som der tilsyneladende er en fejlmargin på 15-20 procent(15% ifølge min egen tandlæge), en fejlmargin som kan resultere i tandrodsbetændelse. En tandrodsbetændelse som man kan gå med i lang tid (kronisk betændelses-tilstand), uden at være klar over det, og som er yderst belastende for hjertet.
Min undren og spørgsmål går på, hvorfor får man ikke dette af vide, når velmenende tandlæger mener at de kan “redde” eller undgå at trække tanden ud, med denne behandling som der jo er denne fejlmargin på, og med risici for hjertets helbred, hvorfor gør de ikke patienten opmærksom på det. Det alene burde være grund nok til at lave en klagesag. Der er jo bred uenighed om blandt tandlæger med lige præcis denne problemstilling, og der er mange tandlæger som mener, at man på dette grundlag ikke bør foretage tandrods-rensninger, men istedet for bør man fjerne dem.
En anden ting er, at en tandrods-behandlet tand som jo er en død tand, er mere skrøbelig og derfor knækker der nemmere tandemalje af, og så skal man igen punge ud med penge for at få en flere-fladet fyldning. Dette får man heller ikke at vide (jeg blev ikke gjort opmærksom på det). Jeg er godt træt af denne måde man som patient bliver ført bag lyset, og min troværdighed over for disse uansvarlige tandlæger er ikke særlig stor mere. Føj siger jeg bare!
Ja undskyld, men jeg syntes at denne behandling af tænder og patienters helbred er uacceptabel. Og jeg vil gerne vide, om hvorledes det overhovedet kan betale sig at lave en klagesag ud af det.
Med venlig hilsen
Ole
Jeg kunne ikke være mere enig Ole, det er dybt forkasteligt at de udlader at fortælle om ricisi.
Jeg døjer selv med en rodbehandling der blev lavet af en rigtig klamhugger. Og vil bare have hevet den ud, jeg har efter behandlingen selv fundet ud af hvor sundhedskadeligt det er at have en rodbehandlet tand i munden.
Jeg døjer stadig med smerter ubehag, isninger, ondt ved brug af tand, ondt efter brug af tand, slem migræne, dunken i kæben, hævet tandkød efter over 1 år.
Hvis nogen har en god anbefaling til en god og ærlig tandlæge så er den kærkommen.
Ang klagesag så har man jo ofte set folk der har fået smadret tænder og vundet klagesager men stadig ikke har fået udbetalt erstatningen.
Mvh Sanne
Jeg har selv fået lavet en rodbehandling, uden at få noget som helst af vide om nogen ricisi. Det har været det mest smertefulde jeg har prøvet i mit 33 årige liv. Både under behandlingen og efter behandlingen, smerter ubehag, dunken, kløe, migræne har nu varet i over et år. Jeg vil gerne have revet den ud, da jeg ikke har lyst til at have en død tand i munden. Og efterfølgende har fundet ud af hvor sundheds skadeligt det er at have rodbehandlede tænder i munden. HVORFOR GØR DE IKKE OPMÆRKSOM PÅ DETTE??
Mit problem er nu at jeg ingen tillid har til nogen tandlæger, og dem jeg har snakket med, om de er holistiske eller ej, går ind for sundhedsskadelige rodbehandlinger uden rette information til patienterne. Så hvad gør man? Nogen der har en anbefaling til en god og ærlig tandlæge på sjælland man kan snakke med? Som er interesseret i ægte sundhed, uden fluor og fluorskyldninger som svar på alt.
Jeg er som Ole dybt rystet over hvordan man i Danmark bliver behandlet som patient af tandlæger.