Tilskud til keramisk bøjle

19. september 2011  
Arkiveret i Tilskud og Økonomi

Spørgsmål:

Hej Tandlægen!

Jeg er ung gut på 17 år som er igang med at få rettet mit smil og mine kæber. Lige nu sidder sidder jeg med en skilt gane med ganebøjle som udvider min øverste kæbe. Derefter skal jeg have sat togskinner og rettet mine tænder. Da jeg stadig er under 18, bliver det alt sammen betalt af kommunen.

Nu sidder jeg så på mit andet år på gymnasiet, og jeg ville være meget mere glad for en lidt mere diskret bøjle. Min tandlæge tilbyder vist nok en “indvendig” togskinne. Nu er mit spørgsmål så; Er det noget jeg kan få, som 17. årig på kommunens regning? Eller skal man til at hive pengepungen ud?

Min fætter i USA har også togskinner, men han har normale togskinner forneden og foroven har han en togskinne lavet af keramik. Er disse keramiske togskinner noget man kan få lavet i Danmark? Og hvis man kan, er det så igen på kommunens eller på egen regning?

Tak på forhånd

Sean

Svar:

Kære Sean

Jeg synes du skal henvende dig til din tandlæge. Jeg kan ikke sige noget om hvilke muligheder de kan tilbyde dig. De togskinner du taler om kaldes Invins Align.

Du kan læse alt om bøjler her

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!

Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Højere tilskud til tandpleje i Norge

22. februar 2010  
Arkiveret i Nyheder

Blandt den norske regerings valgløfter var, at man ville udvide tilskuddet til voksenbefolkningens tandpleje.

Det skal dels ske ved at gøre undersøgelser vederlagsfri for personer over 75 år samt ved muligvis at lægge et loft for en øvre egenbetaling på årligt 3.000 kr., hvorefter det offentlige yder helt eller delvist tilskud for øvrige udgifter. Beløbet 3.000 kr. er fastsat ud fra, at 80 % af patienterne har en årlig udgift til tandpleje på op til 3.000 kr.

For at sikre en geografisk bedre tandlægedækning overvejer regeringen at indføre en ordning, der betyder, at de alment praktiserende tandlæger modtager et fast beløb pr. tilmeldt patient svarende til, hvad der gælder for de alment praktiserende læger.

Tilskud til voksentandpleje i Norge er i dag defineret som særomsorg, idet tilskuddet ikke omfatter hele befolkningen, men alene bliver givet til tandbehandling som følge af blandt meget andet sjælden medicinsk sygdom, læbe-kæbe-gane- spalte og tandskader i forbindelse med ulykke.

Indtil videre er planerne kun på tegnebrættet, men regeringen har som overordnet mål, at staten gradvist skal påtage sig et større ansvar for befolkningens orale sundhed.

Læs mere i Tandlægebladet nr. 2 2010 eller på www.tandlaegebladet.dk

Tilskudsregler ved flytning fra kommunal til privat tandlæge

25. september 2009  
Arkiveret i Tandplejetilbud, Tilskud og Økonomi

Spørgsmål:

Jeg har længe overvejet at flytte vores børn (11+13 år) til en privat tandlæge, da jeg synes der går alt for længe mellem besøgene (over 1 år) og hvis der opstår et problem, er det næsten umuligt at få en tid 🙁
Nu har skoletandplejen lavet en ny struktur, så børnene kun kommer til undersøgelse hver 15-16 måned. Jeg synes det er meget vigtigt at der tænder undersøges, især nu hvor de næsten kun børster selv.

Hvordan er tilskudsreglerne ved flytning til privat tandlæge ?

Mvh.En bekymret mor

Svar:

Kære bekymret mor

For børn og unge under 16 er der frit valg til privat tandlæge med en egenbetaling på 35 %, det vil sige at kommunen yder tilskud på 65 %. For børn og unge på 16 og 17 år er der frit valg af tandpleje uden nogen egenbetaling. Der skal altid laves en aftale med kommunen inden skiftet. Henvend dig til den kommunale tandpleje i jeres kommune.

Du kan læse mere frit valg af tandpleje ved at klikke her.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Er statens tilskud til tandlægeregninger reduceret

21. august 2009  
Arkiveret i Tilskud og Økonomi

Spørgsmål:

Spørgsmål fra Harald

Er statens tilskud til tandlægeregninger blevet reduceret inden for de sidste 25 år?

Svar:

Kære Harald,

Det var et meget interessant spørgsmål.

Sygesikringens tilskud til tandpleje varierer og udgør i gennemsnit 30 % af prisen, som bliver fratrukket patientens regning. Men der er mange faktorer der spiller ind, blandt andet overenskomstforhandlinger, politiske udspil m.v. Så det er jeg desværre ikke i stand til at give dig noget entydigt svar på.

Det er nok mere en statistisk opgave, som Tandlægeforeningen måske kunne være dig behjælpelig med at finde ud af. Du kan komme i kontakt med dem via denne hjemmeside: www.tandlaegeforeningen.dk

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Afdragsordning på store behandlinger

20. august 2009  
Arkiveret i Tilskud og Økonomi

Spørgsmål:

hej..
jeg har flere tænder,som er halve..og tænker på at få protesser..da det ik kan betale sig andet..det er ret dyrt et indgreb..så vil jeg høre om man kan betale af flere gange el muligvis afdrage på protesser..

m.v.h bibbi..

Svar:

Kære Bibbi,

De fleste tandlæger tilbyder afdragsordninger, således at du får opdelt betalingen over flere gange. Tal med din egen tandlæge om dit tilfælde og spørg om deres betalingsordninger. Din egen tandlæge bør også være i stand til at informere om evt. tilskudsordninger i kommunen.

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Kan staten/kommunen dække min tandlægeregning?

5. maj 2009  
Arkiveret i Tilskud og Økonomi

Spørgsmål:

Da jeg har mange sølvfyldninger og lige for 5 min.siden har knækket endnu en tand kunne jeg godt tænke mig at høre om tandlægen ved om staten/kommunen vil dække min tandlægeregnig da jeg er ved at være træt af at skal have skiftet tænderne ud med nogen i plastik.Har ikke haft et hul i mine tænder siden jeg forlod folkeskolen for en del år siden og ikke på det tidspunkt kune gå til tandlægen uden at have huller og blive boret og få fyldt sølv i mine tænder.Har da svært ved at tro jeg kan være den eneste med dette problem.Dette er blot en høflig forespørgsel.

Mvh.Susanne

Svar:

Kære Susanne

Jeg kan godt forstå du er frustreret. Men tænderne slides også med alderen, og det er ganske normalt at de knækker med tiden, især når de er blevet boret i før. Årsagen kan være caries eller infraktion i tanden.

Man kan godt søge kommunen om tilskud til tandpleje. Så skal du sammen med din tandlæge lave en behandlingsplan, hvor der står hvilke behandlinger der er nødvendige og hvor meget de koster. Dette skal medsendes når man søger om tilskud. Det er individuelt hvor/ eller om man får nogle penge til behandling, og dette tages i betragtning hvilken indkomst du har.