Forbud mod sms’er vil føre til dårligere tænder

21. maj 2010  
Arkiveret i Nyheder

Det vil være rigtig dårligt for tandsundheden, hvis Datatilsynet gør alvor af at forbyde tandklinikkerne i kommunerne at sende sms’er til børn, unge og forældre.

– Mange kommuner har indført sms-service, så man får en sms med en påmindelse om sin tid hos tandlægen. Det har ført til, at færre og færre glemmer at gå til tandlægen. Der har været en mærkbar nedgang i antallet af udeblivelser i flere af de kommuner, der har indført sms. Og sms-påmindelserne er en service, der allerede gennem nogle år har været anvendt af de private tandklinikker – med stor succes, siger Tandlægeforeningens formand, Susanne Andersen.

Hvis man glemmer at gå til tandlægen, risikerer man ifølge Susanne Andersen, at tandsygdomme udvikler sig så meget, at de kræver mere behandling, end hvis de var blevet taget i opløbet.

– Dertil kommer, at det også samfundsøkonomisk er et problem, når patienter udebliver fra tandplejen. Der står jo personale klar til at udføre en planlagt undersøgelse og behandling, siger Susanne Andersen.

Datatilsynet har påpeget, at man skal passe på med at sende følsomme og fortrolige oplysninger via sms.

– Men er det en følsom og fortrolig oplysning, at man skal huske sin tid hos tandlægen? Det synes jeg helt ærligt ikke. Og man har jo i årevis sendt indkaldekort ud med posten fra både de kommunale og de private tandklinikker. Det har Datatilsynet mig bekendt hidtil ikke set som noget problem. Jeg kan ikke se, hvorfor man ikke skulle kunne udnytte teknologiens muligheder til at sikre børn og unge sundere tænder, slutter Susanne Andersen.

Tandlægerne ønsker større gebyr for udeblivelser

10. april 2010  
Arkiveret i Nyheder

Nogle af tandlægens priser er fastsatte i de såkaldte tandlægeoverenskomster, som indgås mellem Tandlægeforeningen og de Danske Regioner. Da forhandlingerne mellem Tandlægeforeningen og Danske Regioner begyndte i februar 2010, var det bl.a. med et ønske fra Tandlægeforeningens side om at drøfte et højere udeblivelseshonorar ved aftalte større behandlinger.

I dag er honoraret for udeblivelse fastsat til 229 kr., uanset omfanget af den aftalte behandling. Det mener Tandlægeforeningens forhandlingsleder, Bjørn Haulrig, ikke er rimeligt.

“Udeblivelseshonoraret er måske rimeligt i forhold til honoraret for en undersøgelse, men det står i skærende kontrast til omkostningerne ved en manglende indtjening, hvis udeblivelsen sker i forbindelse med en større planlagt behandling som fx en rodbehandling eller en større pa-behandling”, udtaler Bjørn Haulrig til Tandlægebladet og fortsætter:

“Endnu værre ser det ud, hvis der er planlagt en stor operation, hvor der er reserveret endnu mere tid. Hertil kommer så, at opdækningen med sterilt er spildt – en opdækning, der er både tidskrævende og dyr”, understreger Bjørn Haulrig.

Hvor meget det maksimalt må koste for patienterne ved udeblivelse fra større planlagde behandlinger har Tandlægeforeningen endnu ikke lagt sig fast på, da ordningen også kunne sammensættes på andre måder, end den nuværende model, fx ved at være afhængig af den reserverede tid.

Selv om overenskomstforhandlingerne med Tandlægeforeningen og Danske Regioner startede i februar, vil forhandlingerne efter al sandsynlighed fortsætte resten af året. Og inden da vil der i hvert fald ikke ske nogen ændring i gebyret for udeblivelse fra aftalte behandlinger.


Læs mere i Tandlægebladet nr. 3 2010 eller på www.tandlaegebladet.dk

Lavere sukkerafgifter giver dårligere tænder

25. marts 2010  
Arkiveret i Nyheder

Det er en bombe under især børns og unges tandsundhed, at sukkerafgifterne er faldet hvert år siden 2001. Det siger Tandlægeforeningens formand Susanne Andersen i en kommentar til nye oplysninger fra Skatteministeriet.

– Vi kan se, at portionerne er blevet større gennem de seneste ti år, og det er vel næppe usandsynligt, at det har noget at gøre med de gradvise afgiftsnedsættelser. Slikposerne er blevet større, og det samme er sodavandsflaskerne. Mens de største sodavandsflasker for ti år siden rummede 1½ liter, er vi nu oppe på 2 liter. Og det er et stort problem for tænderne. De store flasker frister især børn og unge til have en sodavand stående og tage en slurk af den med jævne mellemrum. På den måde kommer tænderne i et konstant syrebad, og syren i sodavand kan i værste fald ætse tandemaljen væk, siger Susanne Andersen.

Undersøgelser har vist, at hver 7. teenager i større eller mindre grad har syreskader på tandemaljen.

Ud over syreskaderne er sukker i sodavand og slik en af de store syndere, når det gælder huller i tænderne. Tendensen har i mange år været, at danskerne får færre og færre huller i tænderne, men Susanne Andersen er bange for, at den positive udvikling vil stoppe, hvis indtaget af sukker bliver ved med at stige.

Nærmere oplysninger kan fås hos Tandlægeforeningen ved henvendelse til kommunikationsmedarbejder Maj Falcon på 70 25 77 11 eller kommunikationschef Claus Jørgensen på 70 25 77 11 eller 21 26 56 98.

Scandefa 2010, Scandinavian Dental Fair

27. november 2009  
Arkiveret i Events

SCANDEFA (Scandinavian Dental Fair) er den årlige skandinaviske fagmesse for tandlægeteamet og dentalbranchen. Messen forbinder ny viden om produkter, forskning og beklædning, og har mere end 10.000 besøgende fra Skandinavien og øvrige lande, samt over 150 udstillere.

Parallelt med messen SCANDEFA, som arrangeres af Bella Center, afholdes Årskursus, arrangeret af Tandlægeforeningen (www.tandlaegeforeningen.dk).

DELTAGERE
SCANDEFA 2010 er en fagmesse for tandlæger, klinikassistenter, tandteknikere, tandplejere og branchefolk.

REGISTRERING
Der er tilgang til online registrering 1 måned før åbning af SCANDEFA 2010.

ÅBNINGSTIDER
15.-17. april 2010
Torsdag 15. april  10.00-18.00
Fredag 16. april    09.00-18.00
Lørdag 17. april    09.00-15.00

KONTAKT VENLIGST
Jo Jaqueline Ogilvie, salgs-og projektleder
T +45 32 47 21 25
jjo@bellacenter.dk

Linda Skytte, udstillingskoordinator
T +45 32 47 21 31
lsk@bellacenter.dk


Om Scandefa

SCANDEFA blev afholdt første gang i 1968 i Bella Center på Bellahøj i København som en del af Tandlægeforeningens Kursusnævns største årlige efteruddannelseskursus for medlemmerne. I 1976 flyttede messe og kursus til Bella Center på den nutidige adresse på Amager.

Tandlægeforeningens Kurser
Tandlægeforeningen startede kurset i 1934 på bl.a. Mercur Hotel i København med en meget lille udstillingsdel, og arrangementet flyttede, som nævnt ovenfor, til Bella Center i 1968. Til og med 1982 lå arrangementet altid primo januar og hed Januarkursus – fra 1983 flyttede arrangementet til marts under navnet Årskursus.

Ældre med demens lider under dårlig mundhygiejne

27. oktober 2009  
Arkiveret i Nyheder

Demens medfører store ændringer – også hvad angår tandsundheden. Forskning viser, at der en klar sammenhæng mellem demenssygdom og dårlig mundhygiejne. Den medicin, de demente tager, medvirker også til, at de får mundtørhed, som giver en langt større risiko for caries og svampeinfektioner. Tandlæger, plejepersonale og pårørende skal i langt højere grad fokusere på de ældre, der ikke selv kan opretholde en normal tilværelse.

Birita Ellefsen, der er tandlæge, adjunkt, ph.d. og forsker på Tandlægeskolen i København, har igennem de seneste år undersøgt sammenhængen mellem demens og tandsundhed, og resultatet er slående. Birita Ellefsens undersøgelse viser bl.a., at de demente havde i gennemsnit 7 huller i tænderne, allerede da de fik demensdiagnosen, hvilket siger noget om de problemer, som de demente har med deres mundhygiejne.

Det kan betyde en væsentlig forringelse af den ældres livskvalitet. Konsekvensen af dårlig mundhygiejne kan bl.a. være smerter eller ubehag, som kan give besvær med at spise. I værste fald kan det betyde, at de helt holder op med at spise. Det er derfor vigtigt, at de ældre med demens og deres pårørende får den rette vejledning om, hvordan de skal forholde sig til tandpleje, når de bliver diagnosticeret, understreger Birita Ellefsen.

– Demente patienter behøver en særligt tilpasset tandpleje. Og her har tandlægerne mulighed for at gøre en forskel og være med til at sikre, at nydiagnosticerede demente patienter får den forebyggelse, behandling og opfølgning, de har behov for. Vi har et ansvar som sundhedspersoner for at være med til at dække det omsorgs- og behandlingsbehov, der netop er hos ældre med demens, lyder opfordringen fra Birita Ellefsen.

Birita Ellefsen er blandt oplægsholderne på Tandlægeforeningens todages Symposium den 6.-7. november. Lidt over 1.600 tandlæger og 600 klinikassistenter deltager i arrangementet, der har den medicinsk kompromitterede patient som hovedtema og foregår i Århus på Radisson SAS Scandinavia Hotel.

– Det er altid godt at få opdateret – og udvidet – sin faglige viden og kunnen, og det gælder naturligvis også for tandlæger. Både med henblik på den enkelte tandlæges udfordringer og dagligdag, men i høj grad også med sigte på patienterne. At tandlægerne efteruddanner sig og følger med i de nyeste behandlingsmetoder og udviklingen inden for tandpleje, kommer patienterne i stolen til gavn, udtaler Tandlægeforeningens formand Susanne Andersen.

Vi er klar til at bekæmpe fedme

27. august 2009  
Arkiveret i Nyheder

Tandlægeforeningen blander sig i den aktuelle debat om, hvorvidt tandlæger bør måle og veje børn for at forebygge fedme.

”I Tandlægeforeningens hovedbestyrelse finder vi det naturligt, at tandlæger er med til at forebygge problemer med overvægt blandt børn og unge. Tandlæger er i nogle kommuner allerede involveret i tværfaglig rådgivning om kost og sund levevis. Dette skal dog ske i overensstemmelse med sundhedsplejerske, læger, diætister. Tandlægeforeningen ønsker ikke at påtage sig opgave som andre synes, de har et bedre uddannelsesmæssigt grundlag for at løfte,” siger medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse Inge Marie Behrndtz, i bladets leder.

Danske tandlæger gladere end svenske
Offentligt ansatte tandlæger i Danmark har større jobtilfredshed end kollegerne i Sverige. Det peger de foreløbige resultater af det svenske forskningsprojekt ”Det goda arbetet”, som er undervejs, på. Til trods for stress og andre negative faktorer på arbejdet viser de foreløbige tal således, at 69 procent af de svenske og 77 procent af de danske tandlæger oplever arbejdsglæde i høj eller meget høj grad.

Er rødhårede mere tandlægeangste? … og andre forskningsresultater, Tandlægebladet ikke bragte
Hvis man er født med et langt og et kort ben – får man så oftere krydsbid? Er ægte rødhårede mere tandlægeforskrækkede end andre? Udgør urtete en særlig risiko for patienter med bøjle?


Læs mere i Tandlægebladet nr. 10 2009 eller på www.tandlaegebladet.dk

Er statens tilskud til tandlægeregninger reduceret

21. august 2009  
Arkiveret i Tilskud og Økonomi

Spørgsmål:

Spørgsmål fra Harald

Er statens tilskud til tandlægeregninger blevet reduceret inden for de sidste 25 år?

Svar:

Kære Harald,

Det var et meget interessant spørgsmål.

Sygesikringens tilskud til tandpleje varierer og udgør i gennemsnit 30 % af prisen, som bliver fratrukket patientens regning. Men der er mange faktorer der spiller ind, blandt andet overenskomstforhandlinger, politiske udspil m.v. Så det er jeg desværre ikke i stand til at give dig noget entydigt svar på.

Det er nok mere en statistisk opgave, som Tandlægeforeningen måske kunne være dig behjælpelig med at finde ud af. Du kan komme i kontakt med dem via denne hjemmeside: www.tandlaegeforeningen.dk

Håber du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Tandlæge Joan Olsen

www.tandpleje.dk/brevkassen

Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder

Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.

Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser

Nyttige kontaktoplysninger

Nyttige kontaktoplysninger ved klager over tandbehandling, tandlæge, tandplejer eller tandtekniker.

Tandlægeforeningen
Amaliegade 17
1256 København K.
Telefon: 70 25 77 11
www.tandlaegeforeningen.dk

Tandlægeforeningens Patientforsikring
Svanemøllevej 85
2900 Hellerup
Telefon: 39 46 00 60
www.tf-patientskade.dk/

Landssamarbejdsudvalget vedr. tandlægehjælp
c/o Danske Regioner
Dampfærgevej 22
2100 København Ø
Telefon: 35 29 81 00

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn
Frederiksborggade 15, 2. sal
1360 København K
Telefon: 33 38 95 00
www.pkn.dk

Danske Regioner
Dampfærgevej 22
DK 2100 København Ø
Telefon: 35 29 81 00
www.regioner.dk

Sekretariatet for Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Telefon: 48 20 50 00
www.regionh.dk

Region Sjælland
Alleen 15
4180 Sorø
Telefon: 70 15 50 00
www.regionsjaelland.dk

Region Syddanmark
Damhaven 12
7100 Vejle
Telefon: 76 63 10 00
www.regionsyddanmark.dk

Region Midtjylland
Regionshuset Viborg
Skottenborg 26
Postboks 21
8800 Viborg
Telefon: 87 28 50 00
www.regionmidtjylland.dk

Region Nordjylland
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst
Telefon: 96 35 10 00
www.rn.dk

Yngre tandlæger ikke bange for provinsen

8. juni 2009  
Arkiveret i Nyheder

Når nyuddannede tandlæger bliver færdige på studiet i enten København eller Århus, er de ikke bange for at søge job i provinsen. Nye tal fra Tandlægeforeningen viser, at yngre tandlæger uddannet efter 1990 er jævnt fordelt over hele landet, når det gælder privat praksis. Det skriver Tandlægebladet.

Set i forhold til det samlede antal tandlæger i privat praksis udgør tandlæger uddannet i perioden 1990-2005 ca. 29 pct. Fordelt på regioner har Nordjylland den mindste andel på 23 pct. mod mellem 29 og 31 pct. i de øvrige regioner.

Når de yngre tandlæger vælger job, spiller udfordringer, kolleger og arbejdstider en betydelig rolle. Den geografiske placering af arbejdspladsen er mindre væsentlig. Det fortæller tre tilfældigt adspurgte tandlæger til Tandlægebladet.


Hele artiklen kan læses i Tandlægebladet nr. 7 2009 eller på www.tandlaegebladet.dk

Ældre får ikke den tandpleje de har krav på

25. marts 2009  
Arkiveret i Nyheder

En undersøgelse Ældre Sagen har lavet viser at tandløshed er en af de ikke-livstruende sygdomme, som de ældre borgere frygter mest.

Det kommer vel ikke bag på nogen, at de ældre medborgere også vil have sunde tænder. At de har et ønske om at kunne tygge deres mad. At de vil være fri for tandpine. Og at de har et ønske om at kunne smile til omverdenen uden at skamme sig over tænderne.

I Danmark er det den kommunale omsorgstandpleje, der skal sikre tandpleje til ældre, der ikke har mulighed for at benytte den almindelige voksentandpleje. Ifølge Sundhedsstyrelsen modtager 30-35.000 borgere omsorgstandpleje.

Store forskelle fra kommune til kommune

Susanne Andersen, Formand for Tandlægeforeningen

Susanne Andersen, Formand for Tandlægeforeningen

Ifølge Kristeligt Dagblad har Tandlægeforeningen taget sagen op, og har søgt om såkaldte satspuljemidler til et projekt, der skal sikre et ensartet tilbud om omsorgstandpleje over hele landet. Årsagen er at der er meget store forskelle på muligheden for at få omsorgstandpleje fra kommune til kommune. Susanne Andersen, formand for Tandlægeforeningen, udtaler, at de ældre medborgere skal kunne stole på, at de bliver tilbudt omsorgstandpleje, hvis de falder ind under de kriterier, der er fastsat i lovgivningen.

« Forrige sideNæste side »