Børn og unge har sundere tænder

Indsatsen i børne- og ungdomstandplejen bærer nu frugt, og nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at tandsundheden bliver bedre og bedre hos landets børn og unge. De nye tal viser, at hele tre ud af ti 18-årige aldrig har følt tandlægens bor i en tand. I 1990 var det en ud af hver tiende 18-årig som aldrig havde haft huller i tænderne, der krævede behandling med bor.

Blandt de 18-årige, der har fået behandlet huller i tænderne, har de fleste kun fået lagt fyldninger i op til fire tandflader. Også her er der tale om en markant forbedring i forhold til 1990.

For de 15-årige er det muligt at følge udviklingen helt tilbage til 1980/81. Dengang havde de 15-årige i gennemsnit fyldninger i 13,2 tandflader. De nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at det tilsvarende tal opgjort i 2009 er 2,33.

Opgjort på regioner er tandsundheden blandt børn og unge bedst i Region Hovedstaden efterfulgt af Region Sjælland og Region Midtjylland. Region Nordjylland og Region Syddanmark indtager henholdsvis fjerde- og femtepladsen.

Tandlægeforeningens formand Susanne Andersen glæder sig over den positive udvikling, men advarer samtidig mod at nedprioritere indsatsen i børne- og ungdomstandplejen.

– Jeg er ikke i tvivl om, at den store forebyggelsesindsats inden for børne- og ungdomstandplejen har medvirket til, at børn og unge har så sunde tænder i dag. Men selv om gennemsnitstallene er flotte, er der desværre stadig børn, der har mange huller i tænderne. Og så har vi fået nyt tandsundhedsproblem, nemlig syreskader på tandemaljen som følge af det stadigt større forbrug af cola og andre læskedrikke, siger Susanne Andersen.

Ifølge tandlægernes formand har nogle børn brug for at komme til tandlæge meget ofte, mens der også er børn med sunde tænder og tandkød, der af deres tandlæge vurderes til kun at skulle have et tjek med 1-2 års mellemrum.

– Indsatsen er i dag langt mere målrettet og individuelt tilpasset end dengang, hvor man indkaldte alle hver sjette måned, fastslår Susanne Andersen.

Adressen afgør om dit barn får huller i tænderne

De færreste forældre tænker på, at deres bopælsadresse kan have betydning for, om deres børn får huller i tænderne eller ej. En ny dansk undersøgelse viser, at der er en markant sammenhæng mellem børns og unges bopæl og risikoen for caries (huller i tænderne), skriver Tandlægebladet.

Fluorkoncentrationen i det postevand, der kommer ud af vandhanerne i hjemmet, kan have en afgørende betydning for deres børns cariesrisiko. Børn, der bor i Vestjylland, har dobbelt så stor risiko for at få huller i tænderne som børn, der bor i den sydøstlige del af Sjælland samt på Lolland-Falster, Møn og Bornholm, hvor fluorkoncentrationen er højest.

Der er stor forskel på fluorkoncentrationen i drikkevandet alt afhængig af, hvor man befinder sig i landet. Bor man som barn eller ung i et område, hvor der en høj koncentration af fluor i drikkevandet, kan det betyde, at risikoen for at få huller i tænderne kan være halvt så stor som i et område, hvor fluorindholdet er lavt – eksempelvis i Vestjylland hvor risikoen for at få huller i tænderne er op til dobbelt så stor som de områder, hvor fluorkoncentrationen er højst. Jo mere fluor i vandet, jo færre huller.
Undersøgelsen er foretaget blandt 48.351 børn i 5-års-alderen og 43.848 15-årige i hele landet.

Her kan du se, hvad fluorindholdet i drikkevandet er i dit område. Klik på billedet for at se større billede.

---

Læs mere i Tandlægebladet nr. 6 2010 eller på www.tandlaegebladet.dk

”Sød” kulturel baggrund påvirker småbørns cariesrisiko

Hvis mor og far har en kort uddannelse eller ikke-vestlig baggrund er risikoen for caries hos børn markant større end hos gennemsnittet. Det viser en ny norsk undersøgelse, offentliggjort i Community Dentistry and Oral Epidemiology.

I undersøgelsen fik 523 børn foretaget tandundersøgelse, mens forældrene besvarende spørgsmål om socioøkonomiske forhold og om egne tandplejevaner. I gruppen af forældre med ikke vestlig baggrund og kort uddannelse havde børnene henholdsvis ni og tolv gange så stor risiko for begyndende caries i emaljen og tandbenet. Dette skyldes et for stort sukkerindtag og manglede regelmæssig tandbørstning.

Ikke-vestlig baggrund og kort uddannelse
“I gruppen forældre med ikke vestlig baggrund og kort uddannelse havde børnene henholdsvis ni og 12 gange så stor sandsynlighed for at have begyndende caries i emaljen og i dentinen. Men konfidensintervallerne for disse sandsynligheder var ganske store, dvs. behæftet med en del usikkerhed – og man skal også lægge mærke til, at det drejer sig om 24 børn ud af i alt 523”, siger Dorthe Holst, professor i samfundsodontologi ved Oslo Universitet, og tilføjer:

“Meget tyder på, at der ligger en »sød«, og ikke alt for systematisk tandbørstekultur bag tallene. Småbørnskulturen i en del ikke vestlige familier er anderledes end det, der efterhånden karakteriserer de fleste nordiske. Vi finder også høj cariesaktivitet blandt norske børn, men det er snarere en mestrings- end en kulturudfordring. Heldigvis har undersøgelser af samme problemstilling, blandt 14-16-årige børn og unge i Oslo, vist, at forskellene viskes ud. En god og respektfuld kommunikation med de aktuelle risikofamilier skulle kunne give gode resultater”.

---

Læs mere i Tandlægebladet nr. 4 2010 eller på www.tandlaegebladet.dk

Bedre mundhygiejne kan redde respiratorpatienters liv

En af de hyppigste komplikationer hos patienter på hospitalernes intensivafdelinger er lungebetændelse. Lungeinfektion i forbindelse med respiratorbehandling rammer ikke alene ældre mennesker, men svækkede patienter i alle aldre. I en stor amerikansk undersøgelse, som for nylig er publiceret i American Journal of Critical Care, har forskere undersøgt effekten af at udføre udvidet mundhygiejne med bl.a. sug, rensning og tandbørstning to gange dagligt på respiratorbehandling.

I mange tilfælde er det nemlig bakterier fra mundhulen som er årsag til komplikationerne – og grundig mundhygiejne kan ifølge undersøgelsen nedsætte risikoen for lungebetændelsen og de deraf følgende omkostninger, skriver Tandlægebladet.

---

Læs mere i Tandlægebladet nr. 4 2010 eller på www.tandlaegebladet.dk

Tandlægerne ønsker større gebyr for udeblivelser

Nogle af tandlægens priser er fastsatte i de såkaldte tandlægeoverenskomster, som indgås mellem Tandlægeforeningen og de Danske Regioner. Da forhandlingerne mellem Tandlægeforeningen og Danske Regioner begyndte i februar 2010, var det bl.a. med et ønske fra Tandlægeforeningens side om at drøfte et højere udeblivelseshonorar ved aftalte større behandlinger.

I dag er honoraret for udeblivelse fastsat til 229 kr., uanset omfanget af den aftalte behandling. Det mener Tandlægeforeningens forhandlingsleder, Bjørn Haulrig, ikke er rimeligt.

“Udeblivelseshonoraret er måske rimeligt i forhold til honoraret for en undersøgelse, men det står i skærende kontrast til omkostningerne ved en manglende indtjening, hvis udeblivelsen sker i forbindelse med en større planlagt behandling som fx en rodbehandling eller en større pa-behandling”, udtaler Bjørn Haulrig til Tandlægebladet og fortsætter:

“Endnu værre ser det ud, hvis der er planlagt en stor operation, hvor der er reserveret endnu mere tid. Hertil kommer så, at opdækningen med sterilt er spildt – en opdækning, der er både tidskrævende og dyr”, understreger Bjørn Haulrig.

Hvor meget det maksimalt må koste for patienterne ved udeblivelse fra større planlagde behandlinger har Tandlægeforeningen endnu ikke lagt sig fast på, da ordningen også kunne sammensættes på andre måder, end den nuværende model, fx ved at være afhængig af den reserverede tid.

Selv om overenskomstforhandlingerne med Tandlægeforeningen og Danske Regioner startede i februar, vil forhandlingerne efter al sandsynlighed fortsætte resten af året. Og inden da vil der i hvert fald ikke ske nogen ændring i gebyret for udeblivelse fra aftalte behandlinger.

---

Læs mere i Tandlægebladet nr. 3 2010 eller på www.tandlaegebladet.dk

Mundpleje vigtig for plejehjemsbeboeres ernæringstilstand

Mundpleje forbedrer ernæringstilstanden hos plejekrævende ældre viser en japansk undersøgelse.

53 plejehjemsbeboere indgik i undersøgelsen. Heraf fik en gruppe professionel mundpleje tre gange ugentlig i et år. En anden gruppe fungerede som kontrol.
Da året var forløbet, fik personerne i begge grupper blandt andet målt deres BMI og kolesterol, og tallene blev så efterfølgende sammenlignet.

I mundplejegruppen fandt man ingen fald i de nævnte indikatorer, mens man i kontrolgruppen målte signifikante fald over det forløbne år. Forfatterne bag undersøgelsen konkluderer, at mundpleje er vigtig for plejehjemsbeboere – den medvirker til at opretholde en god ernæringstilstand.

---

Læs mere i Tandlægebladet nr. 2 2010 eller på www.tandlaegebladet.dk

Tungepiercinger giver svamp

En undersøgelse publiceret i tidsskriftet Oral Diseases viser, at tungepiercinger giver svamp. I et israelsk studie blev 115 unge sunde tungepiercede personer sammenlignet med 86 unge sunde mennesker med piercinger uden for munden. Dobbelt så mange af de tungepiercede (20 %) viste sig at have svamp.

---

Læs mere i Tandlægebladet nr. 15 2009 eller på www.tandlaegebladet.dk

.

Patientforsikring dømt for ytringer om lægemiddel

Tandlægeforeningens Patientforsikring er i dag blevet dømt til at betale CMS Dental 2,5 mio. kr. i erstatning.

Dommen er faldet i en sag om en artikel i Tandlægebladet fra 2005. I artiklen rådede formanden for Tandlægeforeningens Patientforsikring tandlægerne til at være forsigtige, når de brugte 4 % articain til bedøvelser i underkæben.

Dommen afklarer ikke, om der er større risiko ved at bruge articain end ved at bruge andre bedøvelsesmidler til bedøvelse i underkæben.

Tandlægeforeningens Patientforsikring tager dommen til efterretning.

Formanden for Tandlægeforeningens Patientforsikring, tandlæge Jahn Legarth, udtaler:

– Da jeg blev opfordret til at skrive artiklen til Tandlægebladet, var der tidligere blevet skrevet i bladet om articain. Lægemiddelforsikringen var orienteret, og derigennem var der også gået information til Lægemiddelstyrelsen, som jo har ansvaret for lægemiddelsikkerheden. Jeg ved ikke, hvad jeg ville have gjort, hvis jeg på forhånd havde vidst, at artiklen ville føre til en retssag, som har haft store personlige omkostninger for mig.

Tandlægeforeningens formand Susanne Andersen siger:

– Dommen rummer nogle skræmmende perspektiver. Den får betydning for os, for lægeforeninger og for andre sundhedsorganisationer. Vi er bekymrede for, at landsrettens dom vil blive opfattet som en indskrænkning af ytringsfriheden i den sundhedsfaglige debat om mulige skadevirkninger af lægemidler. Dommen ændrer ikke ved, at det er den enkelte tandlæges pligt at rådgive sine patienter bedst muligt og melde bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen.

Tandlægeforeningens Patientforsikring har endnu ikke taget stilling til, om dommen skal ankes.

Tandlægeforeningen og Tandlægeforeningens Patientforsikring har ikke yderligere kommentarer til dommen.

Tandpleje til hjemløse og sociale udsatte breder sig

Det er ikke længere kun hos Bisserne i København, at hjemløse kan få ordnet deres tænder. Aalborg, Randers, Odense og Århus har nu også fået bevilget penge til tandplejetilbud til social udsatte. Samtidig kan København se frem til endnu en klinik.

– Det er helt fantastisk, at socialt udsatte flere steder i landet nu kan få ordnet deres tænder. Hjemløshed er jo ikke et særligt fænomen i København. Tværtimod. Der kommer flere og flere hjemløse i andre større danske byer. Og det er utroligt glædeligt, at tandplejen er så flot repræsenteret i bevillingerne til social udsatte, siger tandlæge Peter Østergaard, der er formand for Bisserne, der driver en tandklinik i Mændenes hjem i København.

Selvom glæden også er stor i Randers, Aalborg og Odense, er de tre byer samtidig skuffende over, at de har fået afslag på deres ansøgninger til drift af tandklinikkerne.

– Det er skandaløst, at vi ikke har fået penge til drift af klinikken. Det virker jo tåbeligt at give os penge til at etablere en klinik og samtidig ikke sikre, at vi rent faktisk kan drive klinikken, siger tandlæge Reiff Furdal, der er en af de hovedansvarlige for projektet i Odense. Tandlæge Majbritt Jensen fra projektet i Aalborg kommune bakker op om det.

De engagerede tandlæger arbejder nu videre på at sikre midler til driften, så tandpleje til hjemløse også kan blive en realitet i Randers, Aalborg og Odense.

---

Læs mere i Tandlægebladet nr. 14 2009 eller på www.tandlaegebladet.dk.

Dårlig ånde skyldes tit forstoppelse

Nyere dansk forskning viser, at forklaringen på dårlig ånde, ofte skal findes længere nede end i mundhulen. Synderen kan i stedet være forstoppelse, hvilket er tilfældet hos op mod hver fjerde patient, der klager over dårlig ånde. Løsningen er oftest en sundere livsstil.

Overlæge på Kirurgisk Afdeling på Hillerød Hospitals Tarmlaboratorium i Helsingør, dr.med. Dennis Raahave vurderer, at 5-10 % af alle danskere lider af kronisk forstoppelse, mens ca. 20 % af dem også har dårlig ånde grundet ophobning af fordøjet mad. Han oplever oftest, at det er patienternes ægtefæller, der må gå til bekendelse og fortælle patienten, at han eller hun har dårlig ånde. Men det kommer oftest som en overraskelse for begge parter, at der er forbindelse mellem tarmproblemer og dårlig ånde, da de fleste forbinder symptomerne med mundhulen eller mavesækken.

Vestlig livsstil får skylden
Når mange danskere lider af forstoppelse, skyldes det ifølge Dennis Raahave i høj grad vores vestlige livsstil med stillesiddende arbejde, forkerte kostvaner og vores forkvaklede forhold til toiletbesøg. Hvis patienter med skjult eller kronisk forstoppelse skal blive den dårlige ånde kvit, kræver det at de får en velfungerende tarm. I jagten på den gode ånde hjælper motion, fiberrig og fedtfattig kost, samt indtag af væske hver time.

Tarmspecialist i stedet for Tandlægen
Tandlæger, der ikke kan finde forklaringen på den dårlige ånde i mundhulen hos deres patienter, rådes til at spørge, om patienten har fordøjelsesproblemer, ondt i maven eller føler sig oppustet, skidt tilpas, træt og uoplagt. Hvis patienten kan nikke genkendende til nogle af disse symptomer, bør han eller hun bliver undersøgt af en tarmspecialist.

---

Læs mere i Tandlægebladet nr. 11 2009 eller på www.tandlaegebladet.dk.

Næste side »