Århus nedlægger 70 procent af skoletandklinikkerne

Den store mangel på tandlæger, og børnenes forbedrede tandsundhed,  får nu Århus kommune til at ændre den nuværende struktur på tandplejeområdet. Skoletandklinikkerne reduceres med ca. 70 procent og tandlægerne skal samles i storklinikker.

Byrådet i Århus kommune besluttede onsdag aften at samle skoletandlægerne på 10-16 storklinikker, i stedet for de nuværende 43 mindre skoleklinikker fordelt på byens 49 folkeskoler, skriver jyllands-posten. På de skoler der i fremtiden vil være uden tandlæge, vil der i stedet for være klinikker med tandplejere og klinikassistenter, som skal sørge for forebyggende tandpleje.

Den nye struktur på tandplejeområdet skal gennemføres over de næste 10 år, og begrundelsen er, ud over at det er svært at skaffe tandlæger til kommunen, at, børnene i Århus får færre og færre huller.

Den hidtidige struktur er helt tilbage fra 1970’erne, hvor en tandlæge kun behandlede 400 børn og unge, hvor de i dag må tage sig af omkring 1.500 børn og unge. I 1970’erne fik børn og unge i Århus i gennemsnit boret i fem tænder om året. I dag ligger gennemsnittet på små 0,7 boringer om året. Forventningen er, at der i fremtiden kun bliver brug for 30 tandlæger i den kommunale tandpleje i Århus.

Den nye udviklingen på tandplejeområdet i Århus kommune er også en konsekvens af den stigende tandlægemangel. Og at tendensen går mod færre og større klinikker hvor der er flere tandlæger der arbejder i teams. Mange unge tandlæger foretrækker det fællesskab, de finder på en klinik med flere tandlæger.

Socialdemokraterne og SF er skeptiske over for strukturændringerne
“Vi går ind for indstillingen, men vi vil have en sikkerhed for, at man placerer en del af de fremtidige tandklinikker, hvor der er behov. De skal ikke lægges efter en spredekam, men hvor behovet er størst”, sagde Steen B. Andersen (S), til jyllands-posten. Steen var så bekymret for den nye model, at han også ønskede en evaluering efter det første år.

En af de største udfordringer i den nye model på tandplejeområdet er de såkaldte socialt udsatte grupper, der typisk får flere huller i tænderne end jævnaldrende. De skal have en positiv særbehandling i forhold til hvor de fremtidige storklinikker skal placeres i kommunen.

Claus Thomasbjerg (SF), udtaler til jyllands-posten, at han er bekymret over, at børnene i fremtiden skal bruge tid på transport for at komme til tandlægen.

“Mange forældre er nødt til at tage fri på arbejde for at få deres børn til tandlæge. Det kan betyde, at de trækker tandlægebehandlingen ud, indtil det passer med deres arbejde”, argumenterede Claus Thomasbjerg videre.

SF foreslog at bløde ændringen op, således at de større enheder skal suppleres med fire mobile tandlægeenheder, som kan køre rundt til klinikkerne.

Gert Bjerregaard fra partiet Venstre påpegede, ligesom Socialdemokraten Steen B. Andersen, at klinikkerne skal ligge i de områder hvor der er størst behov, samt at der også skal være let adgang til offentlig transport i områderne.

“Så vi undgår, at børn bruger for meget tid på transport, og det tager tid fra undervisningen”, udtalte Gert Bjerregaard til jyllands-posten, og fremhævede at hovedformålet med den nye struktur er, at tandlæger skal arbejde i større enheder for at lære af hinanden og på den måde opnå erfaring.

Placering og omkostninger af de store klinikker
Der er endnu ikke sat navn på, hvilke skoler som skal huse de nye storklinikker. Men i Århus kommunes rapport om den nye struktur er følgende skoler nævnt som bud på skoler, der i fremtiden skal huse de store klinikker, Møllevangskolen, Vejlby Skole, Lystrup Skole, Tovshøjskolen, Kragelundskolen og Vestergårdskolen.

De store tandklinikker skal have tre til fem tandlægehold, og etableringsomkostningerne af en enkelt storklinik forventes at ligge på omkring 8,5 mio. kr. De samlede omkostninger for den nye tandlægestruktur forventes at løbe op i 100 mio. kr. samt et ukendt beløb i transportomkostninger af særligt udsatte børn.