Midlertidig fyldning i forbindelse med en rodbehandling
2. maj 2012
Arkiveret i Øvrige spørgsmål
Spørgsmål:
Hej….
Jeg er påbegyndt en rodbehandling af en kindtand. Ved 1. Tandlæge besøg havde jeg store smerter og meget betændelse i tanden, fik renset og skulle i tillæg på antibiotika. Der blev langt en midlertidig fyldning og aftalt ny tid efter ca 3 uger. Der kom lidt revner i den midlertidige fyldning.
2. Tandlæge besøg viste at der fortsat var lidt betændelse tilbage, fik igen renset op og lagt ny fyldning. Da vi nu er så tæt på julen – aftalte vi først ny tandlægetime 11. Januar. I dag er der så igen kommet nogen revner i fyldningen og dette bekymrer mig. Kan der ske noget ved at der er kommet revner i fyldningen? Kan tanden knække? Skal jeg kontakte min tandlæge med det samme??
På forhånd tak for hjælpen:)
Hilsen Mette
Svar:
Kære Mette,
Du kan være ganske rolig. De midlertidige fyldninger tandlæger bruger er ikke lige så stærke som de permanente fyldninger. Typisk kan der også brække små stykker af uden at det betyder noget.
Håber du kan bruge mit svar.
Med venlig hilsen
Tandlæge Joan Olsen
Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder
Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.
Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser
Skal jeg vælge rodbehandling?
13. januar 2010
Arkiveret i Behandling, Smerter og Bedøvelse, Tænder
Spørgsmål:
Jeg står med, synes jeg selv, et stort problem. Skal ud og rejse et halvt år den 5 januar og da det er jul ovs har jeg ikke meget tid til at se an. Jeg fik i november fjernet en midlertidig fyldning som jeg havde haft et halvt år. Fik den midlertidige fyldning fordi jeg havde et stort hul hvor der var et stykke af sølvfyldningen der var knækket af. Har ingen symptomer haft i det halve år jeg havde den midlertidige fyldning. Da jeg så i november får fjernet den og lagt plast begynder jeg at få symptomer. Allerede inde ved tandlægen lægger jeg mærke til da hun pudser tanden til at der er et lille område der gør ondt ved berøring. Dette område har generet mig lidt siden. Min tandlæge mener det er fordi fyldningen har været for høj og derfor slebet tanden 2 gange. Efter slibning har det pågældende sted dog været endnu mere ømt og reageret på kulde og når jeg kradser med en negl. Specielt når jeg er ude i den kolde vinterluft får jeg mange smerter op gennem tanden. De dage hvor jeg har været meget ude er den ekstra sart og kan reagere på varmt. Der kan også være dage hvor jeg ikke synes at tanden er sart eks de dage hvor jeg primært er hjemme. Jeg tror selv det drejer sig om at nerven ligger for tæt på fyldningen og derfor er meget sart. Min bekymring går på, at jeg ikke ved om jeg skal rodbehandle den? Det bedste ville vel være at lade tiden gå, men det er lidt svært da jeg snart rejser til asien i et halvt år. Kan godt leve med mine smerter nu, men jeg har brug for at vide at smerterne ikke bliver værre og at der ikke er risiko for betændelse. Skal til slut siges at jeg er 25 år, aldrig før er blevet rodbehandlet. Hvad skal jeg gøre?
Med venlig hilsen Laura
Svar:
Kære Laura,
Det må du lade din tandlæge vurdere for dig om tanden skal rodbehandles eller ej. Det er et dårligt tegn at tanden reagerer på varme og at du har smerter i den. Tyder på at den ender med en rodbehandling. Hvis din tandlæge vurderer at det er bedst at se tiden an, er det nok rigtigt i dit tilfælde.
Håber du kan bruge mit svar.
Med venlig hilsen
Tandlæge Joan Olsen
Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder
Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.
Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser