Sammenhæng mellem trang til søde sager og alkoholisme

I følge en ny amerikansk undersøgelse, kan der meget vel være sammenhæng mellem alkoholisme i et barns familie, samt barnets egen opfattelse af depression, og barnets trang til slik og andre søde sager. Det viser netop offentliggjort forskning i tidsskriftet Addiction.

De amerikanske forskere undersøgte sødme-præferencen hos børn med genetisk disposition for alkoholisme, og kom frem til at alkohol og sød smag formår at aktivere mange af de samme “belønningskredsløb” i hjernen. Undersøgelsen omfattede også børn med depressive symptomer, for at se om de fik sat gang i de samme “belønningskredsløb” med søde sager.

I studiet deltog 300 børn mellem 5 og 12 år og deres mødre. Børnene fik lov til at smage på fem koncentrationer af sucrose (sukker) i vand, imens forskerne, ud fra et spørgeskema, bedømte børnenes evt. depressive tilstande. Det blev også noteret hvilken koncentration af sukkervand de enkelte børn syntes bedst om. Mødrenes deltagelse i studierne bestod i at besvare spørgsmål om alkoholisme i familien.

Den mest intense sødme, af de fem forskellige varianter sukkervand, bestod af 24 % sucrose, hvilket svarer til ca. 14 tsk. sukker i en kop vand. Resultatet viste, at ud af de 300 børn der deltog i undersøgelsen, var der 37 børn der syntes bedst om den mest intense sødme. Det viste sig, at disse 37 børn havde både alkoholisme i familien og egne symptomer på depression. Intensiteten på den sødeste blanding var en tredjedel sødere end den, de øvrige børn i undersøgelsen foretrak.

Forskerne uderstreger dog, at en præference for sødt som barn ikke nødvendigvis betyder en øget risiko for alkoholisme senere i livet, skriver Tandlægebladet.

Mennella JA, Pepino MY, Lehmann-Castor SM, Yourshaw LM. Sweet preferences and analgesia during childhood: Effects of family history of alcoholism and depression. Addiction 2010; 105: 666-75.