Smerter ved skift til plastfyldninger
Spørgsmål:
Jeg har fået skiftet alle mine gamle fyldninger ud med plast. Det er snart 3 måneder siden og jeg har stadigvæk smerter i det meste af munden. Er det normalt ved udskiftnig til plastfyldninger eller bør jeg opsøge min tandlæge?
Anonym
Svar:
Kære bruger
Det er meget almindeligt at tænderne kan være ømme efter en ny plastfyldning. Nogle giver symptomer op til 6 måneder og andre bliver aldrig symptomfri. Hvis dette har store gener med sig, skal tanden formentlig rodbehandles. Det er altid en god ide at opsøge tandlæge hvis man er i tvivl eller har smerter. Jeg ved ikke hvor mange fyldninger det drejer sig om i dit tilfælde, men måske skal tyggefladen justeres, hvis du tygger for hårdt på enkelte tænder, kan det også give symptomer.
Håber du kan bruge mit svar.
Med venlig hilsen
Tandlæge Joan Olsen
Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder
Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.
Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser
Hej.
Jeg har også fået 4 plastfyldninger i mine tænder som giver masser af smerter nu i over 1 måned, og jeg begyndte endda at indtage smertestillende piller hvedag 3 gange om dagen.
Jeg vil gerne sige at plastfyldninger er en dårlig erstatning for sølvamalgamfyldninger, altså, jeg hader plastfyldninger.
For når kroppen skal være sund og har god helbred så er plastfyldninger ikke nogen gode løsninger for sund krop giver ikke smerter, og når kroppen har smerter er det tegnen på at det der gør ondt på stedet er ikke godt for kroppen. Hvorfor skal vi så tvinge vores tænder til at tilpasse sig på plastfyldninger med smerter? Det er for dårligt, det vil skade tanden som tvinges efter tryk fra plastfyldninger.
Jeg vil ikke bruge plastfyldning – hvorfor vil ingen høre på kunder? For min tandlæge fortalte mig: “Jeg er uddannet tandlæge, det er mig der kender noget til tænnder!” Men jeg svarede ellers tilbage: “Men, det er mine tænder og sanser og det er mig der er i smerter!” Men, han hørte ikke efter. Og han hørte heller ikke efter da jeg fortalte ham at jeg foretrækker sølvamalgamfyldninger selvom de er gammeldags – for de give ikke smerter.
Hvor kan man klage for at ville komme tilbage hvor man selv vælger at hvad for nogle fyldninger man vil have?
Med venlig hilsen
Aviaq
Nuuk, Grønland