Kan man fjerne en midlertidig krone?
25. marts 2010
Arkiveret i Behandling, Kosmetisk tandpleje, Tænder
Spørgsmål:
kære Tandlæge
Jeg har fået lavet kroner til mine fortænder af kosmetiske grunde. Da den ene desværre er skæv og står 3 mm længere fremme end den anden skal jeg have lavet dem om. Da jeg fik dem monteret for ca. 5 uger siden aftalte vi, at de skulle cementeres midlertidigt, så jeg kunne vænne mig til dem, og man kune korrigere hvis det blev nødvendigt.Dette viste sig a være en god idé, da de nu skal laves om, men jeg er noget bekymret for, om man overhovedet kan fjerne dem igen uden at det går ud over mine egne tænder der sidder inden i. Kronerne føles nemlig som om de sidder meget fast føler jeg. Måske er det fjollet at bekymre sig om, men det plager mig alligvel en del. Jeg aner ikke hvad tandlægen har brugt til at cementere med.På forhånd tak.
Den nervøse
Svar:
Kære nervøse,
Jeg synes ikke at du behøver at være nervøs. Det er umuligt for mig at vide hvad din tandlæge har brugt som midlertidig cement, men kroner der midlertidigt er sat på, er som regel til at få af uden problemer.
Håber du kan bruge mit svar.
Med venlig hilsen
Tandlæge Joan Olsen
Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder
Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.
Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser
Har en løs fortand. Skal den skiftes ud og hvad koster det?
10. februar 2010
Arkiveret i Behandling, Tænder
Spørgsmål:
hej, jeg sidder med en fortand som jeg for 15 år siden fik rodbehandlet og nu er den gået løs. jeg er en der lider meget af tandlægeskræk og er lidt nervøs.´min tandlæge har før nævnt at det ville blive nødvendigt med en stift tand. Hvordan foregår det? skal min tand rives helt ud, er det meget smertefuldt, hvor mange gange ved en tandlæge kræves det? og hvad er prisen? ja mange spørgsmål, håber du har tid til at svare… smiler
godt nytår. hilsen cp
Svar:
Kære CP,
Det tegner ikke godt når din tand er gået løs nu, få det tjekket hos tandlægen med det samme. Hvis den skal trækkes ud, er det selvfølgelig smertefrit, under lokal bedøvelse. Hvis der skal krone og stift på, er prisen ca. 8000 kr., kræver ca. 2-3 tandlægebesøg.
Håber du kan bruge mit svar.
Med venlig hilsen
Tandlæge Joan Olsen
Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder
Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.
Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser
Kan en dansk tandlæge rette op på fejl lavet i udlandet?
10. februar 2010
Arkiveret i Behandling, Klager, Valg af tandlæge
Spørgsmål:
Jeg er pensionist 73 år. I sommer fik jeg lavet en bro i Polen. Mit problem er at bidet føles forkert,det svir og gør ondt når jeg spiser.
Kan en tandlæge her rette op på det? Polen er udelukket.
Mona
Svar:
Kære Mona,
Du må finde en tandlæge der kan rette op på det, eller hjælpe dig med dit problem.
Du vil som hovedregel blive altid blive taget godt imod af en dansk tandlæge, selv om du har fået omfattende behandling i udlandet. Men danske tandlæger har dog ret til at afvise dig, med mindre du har smerter eller andet akut behov for behandling. Du kan også forvente at den danske tandlæge vil sikre sig dokumentation for evt. fejl og skader fra behandlingen i udlandet.
Du kan læse meget mere om tandbehandling i udlandet her
Håber du kan bruge mit svar.
Med venlig hilsen
Tandlæge Joan Olsen
Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder
Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.
Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser
Bør en protese uden videre knække mellem to tryklåse
13. januar 2010
Arkiveret i Behandling, Klager
Spørgsmål:
Min svigermor fik for ca 3 år siden lavet tryklåse i sin tandprotese af en tandlæge. for at løse problemet med en løs protese. Problemet var at gummen var ved at forsvinde(min svigermor er 82 år) Arbejdet blev lavet til en pris af 30000 kr. Hun har efterfølgende fået tryklåsene skiftet to gange, hvilket hun ikke var blevet informeret om. Imidlertid er der nu sket det at protesen er knækket mellem to tryklåse. Det blev reparetet for to uger siden(for 900 kr.) og er nu knækket igen. Spørgsmålet er om en protesen sådan uden videre bør kunne knække og om den behandlende tandlæge ikke burde have orienteret om risikoen for det, samt er der garanti på det oprindelige arbejde. Min svigermor fik at vide at der var livsvarig garanti på det udførte arbejde til 30000. Hvad kan vi gøre for at hjælpe hende?
Steen
Svar:
Kære Steen,
Det tyder på kommunikationsbrist i jeres tilfælde. Som udgangspunkt er der ingen garanti på tandbehandling, men man har altid mulighed for at indgive en klage.
Læs evt. mere om klage over tandbehandling eller tandlæge
Angående protesen, er det for specifikt at udtale sig om, da man er nødt til at se patienten og give en faglig vurdering ud fra det.
Håber du kan bruge mit svar.
Med venlig hilsen
Tandlæge Joan Olsen
Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder
Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.
Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser
Skal jeg vælge rodbehandling?
13. januar 2010
Arkiveret i Behandling, Smerter og Bedøvelse, Tænder
Spørgsmål:
Jeg står med, synes jeg selv, et stort problem. Skal ud og rejse et halvt år den 5 januar og da det er jul ovs har jeg ikke meget tid til at se an. Jeg fik i november fjernet en midlertidig fyldning som jeg havde haft et halvt år. Fik den midlertidige fyldning fordi jeg havde et stort hul hvor der var et stykke af sølvfyldningen der var knækket af. Har ingen symptomer haft i det halve år jeg havde den midlertidige fyldning. Da jeg så i november får fjernet den og lagt plast begynder jeg at få symptomer. Allerede inde ved tandlægen lægger jeg mærke til da hun pudser tanden til at der er et lille område der gør ondt ved berøring. Dette område har generet mig lidt siden. Min tandlæge mener det er fordi fyldningen har været for høj og derfor slebet tanden 2 gange. Efter slibning har det pågældende sted dog været endnu mere ømt og reageret på kulde og når jeg kradser med en negl. Specielt når jeg er ude i den kolde vinterluft får jeg mange smerter op gennem tanden. De dage hvor jeg har været meget ude er den ekstra sart og kan reagere på varmt. Der kan også være dage hvor jeg ikke synes at tanden er sart eks de dage hvor jeg primært er hjemme. Jeg tror selv det drejer sig om at nerven ligger for tæt på fyldningen og derfor er meget sart. Min bekymring går på, at jeg ikke ved om jeg skal rodbehandle den? Det bedste ville vel være at lade tiden gå, men det er lidt svært da jeg snart rejser til asien i et halvt år. Kan godt leve med mine smerter nu, men jeg har brug for at vide at smerterne ikke bliver værre og at der ikke er risiko for betændelse. Skal til slut siges at jeg er 25 år, aldrig før er blevet rodbehandlet. Hvad skal jeg gøre?
Med venlig hilsen Laura
Svar:
Kære Laura,
Det må du lade din tandlæge vurdere for dig om tanden skal rodbehandles eller ej. Det er et dårligt tegn at tanden reagerer på varme og at du har smerter i den. Tyder på at den ender med en rodbehandling. Hvis din tandlæge vurderer at det er bedst at se tiden an, er det nok rigtigt i dit tilfælde.
Håber du kan bruge mit svar.
Med venlig hilsen
Tandlæge Joan Olsen
Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder
Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.
Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser
Bør jeg være på smertestillende medicin i en måned?
21. oktober 2009
Arkiveret i Behandling, Smerter og Bedøvelse
Spørgsmål:
Kære tandlæge,
Jeg har nu over en længere periode døjet med tandsmerter og jeg frygter at det bliver ved.
Sommeren 2008 skifter jeg tandlæge pga. flytning, her får jeg lavet en del huller. Umiddelbart herefter generes jeg af smerter i de bagerste øvre kindtænder i den ene side, hvorefter min tandlæge smører mine tandhalse og giver mig en blødere tandbørste. Tænderne fortsætter med at være ømme – og da jeg syntes at mine problemer opstod i forbindelse med den nye tandlæge, vælger jeg at skifte.
En dag rammes jeg af kraftige smerter i hele min ene hovedhalvdel, det kommer i ”anfald” af nogle minutter med jævne mellemrum. Jeg tager først til vagtlægen, da jeg tror det er bihulerne, derefter til vagttandlægen, der giver mig noget smertestillende og foreslår en rodbehandling hos min egen tandlæge. Jeg får påbegyndt en rodbehandling en dag før jeg rejser væk til et 5 måneders ophold i Spanien med besked om at jeg skal følge op på det dernede. Dernede lægger en tandlæge noget rensende (kamfer-agtigt) i og det kan ifølge ham få lov at sidde de næste 5 måneder. I den periode er jeg stort set smertefri. Juli 2009 får jeg fulgt op på rodbehandlingen, den bliver renset og skyllet over flere gange (det gør ondt i mellem hver gang) så hun tør ikke lukke den. Da smerterne reduceres lukkes den og herefter har jeg ingen problemer indtil cirka august, hvor det begynder at gøre lidt ondt engang i mellem – nu er det så taget til og jeg tager ibuprofen f
lere gange dagligt for at kunne holde det ud. Jeg var til tandlægen i går og hun tog et billede og kunne ikke se noget. Hun fjernede min visdomstand (ved siden af den rodbehandlede tand) og gav mig en penicillin-kur, som jeg er på nu og besked om at komme tilbage om en måned. Det synes jeg er lang tid at skulle være på smertestillende medicin.
Jeg vil egentlig bare høre dig, om det er normal procedure, og om du jf. hvad jeg har skrevet mener min tandlæge tager hånd om det, som hun skal. Det har jeg jo ingen chancer for selv at vurdere.
Smerterne kan jeg bedst beskrive som en slags ”klemmen”, som om der er overtryk i tanden (og det smerter også i tænderne ved siden af, og lidt i dem forneden i samme side)
På forhånd tak for svar,
Mvh. Mette
Svar:
Kære Mette,
Det er en meget kedelig situation du er havnet i. Det er altid svært at vurdere noget, når der har været flere tandlæger involveret, da man ikke har indgående kendskab til hele sygdomsforløbet. Og det er også svært for mig at kommentere nogen så specifikt.
Jeg synes din nuværende tandlæge handler rigtigt, ud fra den problemstilling hun står overfor på nuværende tidspunkt. Det er ikke ualmindeligt at patienter får besked på at tage smertestillende i en periode med henblik på at se om smerten aftager eller helt forsvinder. Min anbefaling er at du følger din tandlæges anvisninger, også mht. til den smertestillende medicin. Men hvis du selv mener at smerterne ikke aftager eller er til at holde ud, bør du opsøge din tandlæge igen.
Håber du kan bruge mit svar.
Med venlig hilsen
Tandlæge Joan Olsen
Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder
Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.
Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser
Hvor finder jeg en tandlæge der kan give narkose behandling?
21. oktober 2009
Arkiveret i Behandling, Smerter og Bedøvelse, Tandplejetilbud, Valg af tandlæge
Spørgsmål:
Hvor finder jeg en tandlæge der kan give narkose behandling, da almindelig bedøvelse ikke virker på mig.
Jeg bor i Langå, ved Randers.
Kan det virkelig passe at der kan være tre måneders ventetid? Jeg vil gerne have lavet mine huller inden år 2010.
Christina
Svar:
Kære Christina,
Din egen tandlæge kan henvise dig til en tandlæge i nærheden af dig som tilbyder narkose. Ventetiden kan jeg ikke udtale mig om. Det må du aftale nærmere med den tandlæge du bliver henvist til.
Håber du kan bruge mit svar.
Med venlig hilsen
Tandlæge Joan Olsen
Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder
Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.
Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser
Tandlægen har slebet for meget i en krone
21. oktober 2009
Arkiveret i Behandling, Klager
Spørgsmål:
Hej
Jeg har fået en ny krone, sat på en tand som hun slev til! Og da den nye krone var, sat i og jeg skulle trygge sammen var den lidt for stor / høj!! hun slev den lidt, og den kom til at passe. Men da jeg så kom hjem og kikket i spejlet kunne jeg se at hun har slebet for meget i den nye krone for der er slebet ned til noget sort!!! igennem det hvide!!!
( nu forstår jeg bedre at hun ikke gav mig spejlet så jeg kunne se det der nede!!)
Det syntes er for dårligt, hvad kan jeg forlange?
For jeg skal betale mange penge for den, mener de snakket om 7,318,-
Kan jeg forlange. En ny tand?
Og er den ikke mere skrøbelig der hvor hun har slebet for meget af?
Vil blive glad for din mening / hjælp
Med venlig hilsen John
Svar:
Kære John,
Ud fra din beskrivelse af forløbet, mener jeg at du burde være berettiget til en ny krone på tandlægens regning eller i det mindste et nedslag i prisen. Men det er noget du bør snakke med din tandlæge om. Hvis I ikke kan blive enige om en mindelig løsning for begge parter, har du mulighed for at klage over tandbehandlingen. Det er ofte en lang proces, og du slipper ikke for tandlægens regning i første omgang.
Læs mere om det at klage over en tandbehandling
Kronen er ikke nødvendigvis mere skrøbelig, der hvor tandlægen har slebet for meget af. Så det er måske mere et spørgsmål om hvordan det ser ud. Men det afhænger naturligvis af hvor meget hun har slebet af, hvilket jeg af gode grunde ikke kan sige noget om.
Håber du kan bruge mit svar.
Med venlig hilsen
Tandlæge Joan Olsen
Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder
Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.
Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser
Hvad er en gnatologisk behandling
7. september 2009
Arkiveret i Behandling, Tænder
Spørgsmål:
kan i forklare mig hvad en gnatologisk behandling er og hvor lang tid tager den
Johan
Svar:
Kære Johan,
En gnatologisk behandling (dansk tale: Bidfunktions behandling) er når du får rettet skævheder i dit sammenbid. Det er individuelt hvor lang tid sådan en behandling varer. Det afhænger af bl.a. af alder og hvilken behandling er nødvendig.
Håber du kan bruge mit svar.
Med venlig hilsen
Tandlæge Joan Olsen
Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder
Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar igennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.
Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser
Behandlingsmuligheder ved revne i kindtand
8. juni 2009
Arkiveret i Behandling, Tænder
Spørgsmål:
Hvilke behandlings muligheder er der ?
Det drejer sig om følgende:
1 revne i en kindtand i overmunden.
Revnen er vandret rundt om 1 af de 4 spidser yderst på spidsen lige over den gamle tandfyldning men i selve tanden. Tanden har en gammel sølvfyldning i midten.
Jeg er ikke særlig vild med at skulle bedøves og bores, er eneste mulighed en ny krone ?
Mvh fru Jakobsen
Svar:
Kære Fru Jacobsen
Det er lidt svært at svare på dit konkrete tilfælde, om det er nødvendigt med en krone. I nogle tilfælde, hvis fyldningen er forholdsvis lille, kan man nøjes med at lægge en ny fyldning i plast. Tal med din egen tandlæge om mulighederne i just dit tilfælde, også omkring at du ikke er så glad omkring bedøvelse og behandling.