Klage over tandblegning
Spørgsmål:
Hej
Jeg har for et par dage siden fået mine øverste 6 fortænder bleget hos min tandlæge. Min ene fortand er en anelse mørkere end de andre, da den for at bruge min tandlæges ord, er “sandet til” efter et slag fra mælketanden som røg ud da jeg var ca. 3 år gl. Under blegningen fik den først for sig selv, med et produkt som blev smurt på i 1 – 1½ mm lags tykkelse og så skulle det røres rundt i med en form for spatel (gjorde tandlægen) i 10 min, derefter fik alle 6 fortænder den omgang i 10 min. Lige efter behandlingen kunne jeg se en smule forskel, men allerede efter 4 -5 timer synes jeg at jeg var tilbage ved udgangspunktet og kunne/kan ingen forskel se. Min tandlæge har endnu ikke fået betaling, da hun ville skifte plastfyldninger. Men det er jo ikke nødvendigt at få skiftet plastfyldninger når jeg ikke kan se farveforskellen længere. Mit spørgsmål er om det kan være rigtigt at jeg skal betale et par tusinde kr for ingen forskel eller om jeg kan klage eller lign?
Vh Mette
Svar:
Kære Mette,
Jeg synes du skal tale med din tandlæge om hvad du synes. Det er svært for mig at kommentere et så specifikt spørgsmål, når jeg ikke ved hvordan udgangspunktet var og hvordan det ser ud i dag. Jeg tror ikke at du vil få noget ud af at klage, da din tandlæge umiddelbart ikke har foretaget en forkert behandling.
Selv om du klager over behandlingen, bør du være opmærksom på, at du ikke slipper for at betale regningen. Så umiddelbart vil jeg foreslå at du finder frem til en løsning sammen med din tandlæge.
Du kan læse mere om klager over tandlæger her
Nyttige kontaktoplysninger i forbindelse med en evt. klage finder du her
Håber du kan bruge mit svar.
Med venlig hilsen
Tandlæge Joan Olsen
Tandpleje.dk™ – Vejen til sundere tænder
Vigtigt!
Spørgsmål besvaret af tandlægen kan blive lagt ud på portalen i anonym skikkelse. Vi kan dog ikke garantere svar på alle spørgsmål, og svar fra tandlægen kan aldrig erstatte dialog eller konsultation med egen læge. Et svar gennem brevkassen skal udelukkende opfattes som oplysende materiale.
Brugerbetingelser:
https://www.tandpleje.dk/kontakt/brugerbetingelser
Kære Jane,
Det tyder på at det er kæbeleddet i højre side der generer dig. Tal med din tandlæge om det. Han kan også udelukke om det kommer fra tænderne eller musklerne.